De voksne

- Med anderkende briller ser vi barnet som det hele menneske det er.

Vores pædagogiske praksis har fokus på anerkendelse. Anerkendelse er en holdning - en grundlæggende livsholdning af ligeværd og respekt. Vi lytter opmærksomt, prøver at forstå helheden - og inddrager os selv. Det gælder såvel i den daglige dialog over madpakken, samt når der er konflikter der skal løses.

De voksne

  • Cecilia Groth Jørgensen

    Leder - Pædagog

  • Dorte Vaaben Andersen

    Pædagogmedhjælper

  • Elin Segel

    Pædagog

  • Lene Ørskou

    Pædagog

De voksne i Pippihuset er der altid - som en tryg og nærværende tilstedeværelse, hvor humor og lune fylder i samspillet med børnene.

Børn har krav på engagerede voksne. Voksne som vil samspillet med børnene og voksne som har noget på hjerte. Vi er voksne som gerne tager børnene på skødet, hvis de har brug for omsorg og tryghed. Vi er voksne som gerne vil blive beskidte og som også kryber i flyverdragterne, når det er koldt udenfor. Vi er voksne som elsker at opleve og fordybe os sammen med børnene. Vi er voksne som tør sætte grænser og som tager ansvar for samværet. Og vi er voksne som er nysgerrige og som gerne vil indgå aktivt og indlevende i børnenes dagligdag.

I Pippihuset anser vi den voksnes rolle for at være meget betydningsfuld. Vi er rollemodeller for børnene, som afspejler sig i deres omgivelser. Hvordan barnet ser sig selv, afhænger af, hvordan barnet bliver mødt.

Anerkendelse for os i Pippihuset er:

- At være villig til at lade sig berøre og bevæge af børnenes bidrag til samspillet

- At anerkende børnenes forskellighed og møde dem med respekt og indlevelse

- At rumme og håndtere børnenes følelser og måden at udtrykke dem på

- At formidle løsninger på konflikter, der respektere det enkelte barn

- Når voksne gi’r slip på “sandheden” og går på opdagelse i børnenes gode grunde

- Når fokus er på ressourcer og løsninger fremfor mangler og årsager