Fakta

- Alt det praktiske du har brug for at vide om Børnehaven Pippihuset.

 Hvordan startede Pippihuset

Pippihuset er en privat børnehave som blev etableret af Minna Henriksen i 1999 med visionen om at skabe et alternativt tilbud til børn på Ærø, et tilbud som kunne noget andet. Visionen var også at skabe “barndommens gade”. Et sted, hvor der var hjemligt og trygt, et sted tættere på naturen og et sted, hvor børn har ret til bare at være børn.

Pippihuset blev i 2021 overtaget af Cecilia Groth Jørgensen, som er mangeårig medarbejder i Pippihuset. Cecilia videreføre ånden og traditionerne i Pippihuset, og bygger videre på det stærke fundament.

Her kan I læse mere om vedtægterne for Børnehaven Pippihuset. - Vedtægter:

Pædagogiske Læreplaner

I Pippihuset arbejder vi med de pædagogiske læreplaner. Læreplanerne beskriver vores fælles pædagogiske grundlag, vores pædagogiske overvejelser og refleksioner og de rammer og værdier vi til dagligt arbejder ud fra. Den beskriver ligeledes, hvordan vi arbejder med at understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. De pædagogiske læreplaner bliver løbende revideret og evalueret. Herunder kan du læse vores seneste læreplaner og evaluering.

Pædagogisk Læreplan 2023 - 2024:

Evaluering 2023:

Tilsyn

Pippihuset følger de samme rammer for tilsyn som der bliver foretaget i de kommunale institutioner på Ærø. Tilsynene bliver foretaget hvert andet år af henholdsvis Ærø Kommune og Svendborg Kommune, for at sikre at Pippihuset lever op til den gældende lovgivning. Du kan læse den seneste tilsynsrapport her.

Tilsyn 2024:

“Sødevare”

Som udgangspunkt tror vi på mådehold og rene råvarer. Derfor har vi valgt ikke at have en sukkerpolitik. Vi køber så vidt det er muligt økologiske råvare og handler lokalt. En gang i ugen har vi bålmad, børnene er med til at bestemme menuen, handle ind, lave mad, præsentere menuen og vaske op. Som udgangspunkt er bålmaden noget sundt og mættende mad, men det kan også sagtens ske at vi bager pandekager over bålet, eller servere et lille stykke hjemmebagt kage til børnene.

Hvis der er nogle som har allergi eller ikke spiser en bestemt fødevare tager vi også hensyn til dette.

Når der er fødselsdag må børnene gerne medbringe en lille sød ting, som de kan dele ud til de andre børn i børnehaven.

Forældresamarbejde

Det bedste udgangspunkt for børnenes trivsel er, at de voksne omkring dem snakker godt sammen. Forældrene er personalets vigtigste samarbejdspartnere. Det er forældrene, der kender barnet bedst, så det er vigtigt at få etableret en god kontakt, når barnet starter. I løbet af barnets børnehavetid, vil der løbende være tilbud om forældresamtaler. En gang i året afholder vi forældremøde og nogle gange har forældrebestyrelsen inviteret til et arrangement.

Et godt samarbejde mellem forældre og personale synes vi er karakteriseret ved åbenhed, tillid og imødekommenhed overfor hinanden.

Åbenhed, tillid og imødekommenhed skaber vi sammen ved at:

  • Vi siger godmorgen og tak for i dag til hinanden.

  • Personalet fortæller om oplevelser, de har med børnene.            

  • Forældrene fortæller om oplevelser med barnet derhjemme.

  • Personalet forsøger altid at have tid til at snakke, når forældrene er i børnehaven.

  • Forældrene vil være undrende og spørgende.

  • At vi lytter til og viser respekt for hinandens holdninger og meninger.                                                       

Forældrebestyrelsen

Pippihusets forældrebestyrelse består af 5 medlemmer og to suppleanter, derudover deltager lederen og en medarbejderrepræsentant. Sammen afgør vi store og små ting, der angår børnenes hverdag.

Her kan I læse om vedtægterne for forældrebestyrelsen i Pippihuset. - Vedtægter 2022/2023:

Nuværende bestyrelsesmedlemmer:

Leder - Cecilia Jørgensen - Leder@pippihuset.dk

Medarbejderrepræsentant - Elin Segel - Elinhentze@gmail.com

Formand - Mai Jørgensen (Mor til Arthur) - Maihj@icloud.com

Næstformand - Thomas Karstensen (Far til Helena) - karstensen23@live.dk

Medlem - Bastian Heiberg Tagø (Far til Aya) - ansota@hotmail.com

Medlem - Karl Johan Elmsgaard (Far til Kristine) - Elmsgaard1@hotmail.com

Medlem - Kirsten Warming (Mor til Dagmar) - Kirseke@hotmail.com

Suppleant - Ib Monrad (Far til Linn) - mail@ibmonradhansen.dk

Suppleant - Ian McPherson (Far til Owen) - ian@imcpherson.com

Indskrivning

Hvis du ønsker dit barn skrevet op til en plads i Pippihuset, kan du enten skrive en mail eller downloade vores indskrivningsblanket, som du finder i linket nedenfor og derefter kan du sende den retur til os. Vi anbefaler at du skriver dit barn op til en plads, lige så snart du ved, hvornår der er behov for pasning. Du er også meget velkommen til at ringe til os, hvis du har nogen spørgsmål eller ønsker at komme på besøg, før du beslutter dig for, om dit barn skal gå i Pippihuset eller ej. Pippihuset fører deres egen venteliste og pladserne besættes efter “først til mølle” princippet.

Når du har skrevet dit barn op, skal du ikke gøre mere. Vi kontakter dig ca. 1,5 måned før dit barn skal begynde. Her vil du modtage et brev, hvor du bliver tilbudt pladsen og du skriver under på indmeldelsen. Derefter modtager du et velkomstbrev og lidt praktisk information om Pippihuset.

Indskrivningsblanket til vuggestuen:

Indskrivningsblanket til børnehaven:

Administration og aktuelle takster

På det administrative område har vi indgået en aftale med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner.

Aftalen betyder at de tager sig af det administrative arbejde vedrørende budget, regnskab, forældrebetaling, lønninger osv.

Prisen for en plads i vuggestuen for 2024 er: 3100 kr. om måneden.

Prisen for en plads i børnehaven for 2024 er: 2300 kr. om måneden.

Mht. friplads og søskenderabat gælder de samme regler som i de kommunale dagtilbud.

Job i Pippihuset

Ønsker du at blive en del af holdet? - Lige nu har vi to ledige stillinger.

Den ene er en fastansættelse på 32 timer om ugen fra d. 1. november 2024.

Den anden er et barselsvikariat på 32 timer om ugen fra d. 1. december 2024.

Vil du læse mere om stillingerne, kan du trykke på linket her: ledige stillinger i Pippihuset.

Der er ansøgningsfrist fredag d. 20. september kl. 12.00